Liste over de bedste støvsugere i test 2017

Ved hjælp af diverse tests på nettet, har vi herunder rangeret de støvsugere, som gennemsnitligt har klaret sig bedst i test. Fælles for alle støvsugere i listen nedenfor er, at de er glimrende støvsugere, som med garanti lever op til nutidens krav om hvad en støvsuger skal kunne.

Score Model Butik
9.4 Electrolux
ZUOQUATTRO
Klik
9.4 Bosch
BGL85S330
Klik
9.3 Miele
C3 Silence
Klik
9.3 Electrolux
ZUSANIMA58
Klik
9.3 Electrolux
ZUOGREEN
Klik
9.2 Electrolux
ZUOORIGWR
Klik
9.1 Philips
FC8721/09
Klik
9.1 Electrolux
ZUSALLFL58
Klik
9.0 Miele
C3 Celebration
Klik
9.0 Hoover
RC81RC25
Klik

 

Indholdsfortegnelse

1) Hvad skal du kigge efter inden du køber en støvsuger?

2) Hvilket støvsugermærke er mest populært i Danmark?

3) Poseløs støvsuger vs. model med pose

4) Skal jeg have en robotstøvsuger?

 

1. Hvad skal du kigge efter inden du køber en støvsuger?

Inden du skal investere i en støvsuger, så er det vigtigt at du gør op med dig selv, præcis hvilke krav du har til den, for så bliver processen meget lettere når du skal ud og investere.

Hvis du er i tvivl om hvad man skal kigge efter inden køb, så vil vi i dette afsnit hjælpe dig på vej ved at give dig et detaljeret overblik over de specifikationer, som er vigtige at se på indenfor støvsugermarkedet.

Støvsugeren bliver gennemtestet

Når en støvsuger er blevet fremstillet hos en producent, så skal den gennemgå nogle tests, inden den kan sendes ud på markedet. Disse tests er fremsat af EU, og er for at beskytte dig som forbruger, så det bliver nemmere at navigere i junglen af de mange støvsuger modeller.

En støvsuger bliver testet i laboratorier, hvor det bliver målt hvor effektiv den er i forskellige kategorier. Alt efter hvor effektiv støvsugeren er, så får den en bedømmelse på en skala fra A til G, hvor A er det bedste. Nedenfor kan du se det officielle EU mærke, som giver et godt overblik over støvsugerens kunnen.

Nedenfor vil der blive gennemgået de enkelte kategorier, hvor du blandt andet kan læse om hvad der er gennemsnitligt på markedet for støvsugere, og hvad der er mest vigtigt at kigge efter.

 

Hvilke kategorier bliver en støvsuger testet i?

I nedenstående tekst kan du læse mere om, hvilke kategorier en støvsuger bliver testet i, inden de kommer ud på markedet. Der er ingen tvivl om af at du finder nogle af kategorierne vigtigere end andre, men her får du et overblik over dem alle.

Støvopsamling på hårdt gulv

Denne kategori er nok den vigtigste at kigge på for dig som forbruger. Det bliver nemlig her testet hvor god en støvsuger, er til at rengøre et hårdt gulv. Når vi taler om et hårdt gulv, så er der tale om klinker, parket, trægulv osv. Og da fleste danskeres hjem består af denne type gulv, så er det selvsagt at det er meget vigtigt at kigge på.

De fleste støvsugere har en god sugeevne på hårde overflader.

De støvsugere som har klaret sig bedst, i de test støvsugeren har gennemgået for det hårde gulv, de har fået en bedømmelse A. Husk derfor at se, om den støvsuger du har tanker om at købe, har en topbedømmelse her.

 

Støvopsamling på gulvtæppe

Som overskriften også antyder, så er der her tale om, at støvsugeren bliver testet i hvor god den er til at rengøre på et gulvtæppe eller andre bløde overflader.

Det er sådan at det er utrolig svært at lave en støvsuger, som suger lige godt på henholdvis det hårde gulv og gulvtæppet. Grunden hertil er meget teknisk, og handler om hvorfor producenten vælger, at designe deres mundstykke, sugeevne osv.

Der er faktisk nogle støvsugere som også scorer en A bedømmelse i støvopsamling på gulvtæppe.

En støvsugers bedømmelse i denne kategori, skal du ikke tænke meget over, medmindre hele dit hjem består af gulvtæppe. Til næsten alle støvsugere følger der nemlig diverse mundstykker med, så du stadig får et godt resultat, hvis du skal støvsuge i din bil, sofa mv.

 

Støvemission

I denne kategori bliver støvsugerens evne til at filtrere det støv, som bliver suget ind i den testet. Som du vil opdage, så er det ikke alle støvsugere, som scorer den bedste A bedømmelse i denne kategori, og dette skal du være opmærksom på.

Du skal især være opmærksom på dette hvis du er allergisk overfor støv, eller hvis andre i dit hjem er det. Vi anbefaler i dette tilfælde at finde en støvsuger med den højeste bedømmelse A i kategorien støvemission.

Gå efter en støvsuger, som har fået A i støvemission, hvis du er allergisk for støv.

Hvis en støvsuger har fået en A bedømmelse, kan du være sikker på at den filtrere de støvpartikler, som kommer ind i maskinen, inden luften kommer ud igen som udblæsningsluft. De mest effektive støvsugere filtrere 99.955% af støvpartiklerne, og dette betyder faktisk at udblæsningsluften, er renere end den som er i rummet i forvejen.

Se de mest allergivenlige støvsugere her.

Energiklasse

I denne kategori bliver det testet, hvor energieffektiv en støvsuger er. De fleste mennesker foretrækker en støvsuger, som ikke bruger særlig meget strøm, så dette er også et vigtigt parameter at kigge på inden køb.De fleste moderne støvsugere er yderst energivenlige, og du bør derfor ikke bekymre dig særlig meget over udvalget i Danmark.

Hvis en støvsuger skal havde den bedste A bedømmelse, så skal den have et årligt forbrug som er under 30 kWh. Så snart en støvsuger har et forbrug på eksempelvis 33 kWh, så vil den få en bedømmelse B, hver derfor opmærksom på, at det er marginaler som adskiller nogle af produkterne på markedet.

 

Støjniveau

Støjniveauet på en støvsuger er noget der deler vandende hos de fleste mennesker, nogle er ligeglade, og andre hader simpelthen hvis støvsugeren støjer for meget. I denne kategori bliver det derfor testet hvor mange decibel en støvsuger larmer. Lad os sige med det samme, at der er kæmpe forskel fra model til model, og fra mærke til mærke.

En støvsuger der larmer kan give store gener, for specielt dyr og små børn.

En gennemsnitlig støvsuger har et støjniveau på ca. 70 dB. Hvis støvsugeren derfor er over det, så anser vi det som værende højt, og hvis det er under 70 dB, så ser vi det som et ok niveau. Hvis du vil have en ultra støjsvag maskine, så anbefaler vi at den skal være under 60 dB.

Her kan du se vores liste over de mest populære lydsvage støvsugere.

 

Hvor kan jeg se disse informationer om støvsugeren?

Hvis du klikker dig ind under et produkt, som du kan gøre via tabellen øverst på siden, eller via kategorierne i toppen af siden, så kan du læse mere om de enkelte støvsugere.

På hver enkelt støvsugermodel, vil du kunne læse hvordan modellen har klaret sig i de forskellige ovenstående kategorier og derudover kan du også læse mange andre ting om modellen.

Vi har dog gjort det ekstra let for dig som forbruger, og dermed har vi rangeret alle modellerne, alt efter hvor godt de har klaret sig, set på en samlet bedømmelse. Du finder typisk de modeller som vi anbefaler øverst på en kategoriside.

 

2. Hvilket støvsugermærke er mest populært i Danmark?

Støvsugertest.dk har lavet en grundig markedsanalyse, som viser hvilke støvsugermærker der er mest populære i Danmark. Analysen er omfattende, og giver et meget retvisende billede over, hvordan støvsugermærke populariten fordeler sig her i landet. På x-asken kan du se mærket på modellen og på y-asksen kan du se hvilken procentdel mærket har af markedet.

 

Det mest populære mærke i Danmark er Electrolux med en markedsandel på 19,2%. Det kommer ikke som nogen overraskelse, da Electrolux har mange innovative modeller, som klarer sig godt i tests og som samtidig kan fås til en god pris i forhold til hvor gode de er. Electrolux nyder specielt godt af salget med deres UltraSilencer serie, som er den mest støjsvage husholdsnigsstøvsuger på markedet.

Nr. 2 på markedet er Siemens med en markedsandel på 13,4%. Siemens er et mærke, som også har mange spændende modeller på markedet og også kan fåes i mange butikker. Dernæst kommer Philips med en markedsandel på 11,2%, Philips kan også fåes i mange butikker og har ligeledes en lang række af produkter på markedet.

Hvem er der ellers? 

Det fjerde største mærke i Danmark er Nilfisk med en markedsandel på 10,5%. Nilfisk er især kendt for deres mange industristøvsugere, men har altså også vundet indtog i det private hjem, med deres mange prisvenlige modeller, som performer godt i diverse tests. Lige efter Nilfisk kommer Miele med en markedsandel på 10%. Miele er kendte for deres høje kvalitet og forholdsvis høje priser, og dette er formentlig også grunden til at de ikke har en større del af markedet.

Efter Miele kommer Dyson med en markedsandel på 9,4%. Dyson er et interessant mærke, da de udelukkende producerer poseløse støvsugere, og de benytter sig af en helt ny innovativ teknologi. Bosch har herefter en markedsandel på 5,7%, hvilket er lidt overraskende, da de også har mange gode modeller på markedet. De gør meget ud af branding, så de forsøger formentlig at lave om på dette i den nære fremtid.

De mindst populære mærker

I den sidste ende kommer OBH (4,8%) og Samsung (4,3%). Begge mærker er forholdsvis nye på markedet og har ikke mange modeller i deres sortiment. Begge producenter har nogle forholdsvis gode modeller på markedet, så det virker som om at disse også i fremtiden vil kæmpe om at øge deres markedsandel.

De resterende 11,4% af markedet er udgjort af mange men mindre producenter, herunder iRobot, AEG, LG, Volta, Panasonic, Neato osv.

 

3. Poseløs støvsuger vs. model med pose

Når du skal investere i en ny støvsuger, så er det vigtigt at den passer til lige præcis dit behov. I dette afsnit vil vi forsøge at afklare forskellen på de to forskellige modeller, så du er bedre rustet til at vurdere, hvilken der er den rigtige for dig. Begge typer støvsugere har nemlig hver sine fordele og ulemper.

Poseløs støvsuger

Denne form for støvsuger har ikke en traditionel støvsugerpose siddende inde i maskinen, som du ellers er vant til at der gør. I stedet for at støvet bliver suget ned i posen, så bliver det i stedet suget ind i en støvbeholder, som sidder oven på maskinen. Du kan se og finde en poseløs støvsuger her.

Poseløs støvsuger, hvor beholderen nemt kan klikkes af og tømmes.

Fordele: En af de store fordele ved en poseløs støvsuger er, at man kan følge med i hvor fyldt støvbeholderen er. Når man kan se at den er ved at være fyldt op kan beholderen nemt klikkes af, og støvet kan tømmes på et par sekunder ud over en skraldespand. Man vil på denne måde, slet ikke skulle røre ved noget støv når den skal tømmes.

En anden fordel er de udgifter der tidligere var til støvsugerposer, de er nu ikke mere til stede. Støvbeholderen kan bruges igen og igen, og kræver ikke at blive skiftet, ligesom det er tilfældet med en støvsugerpose. Du vil heller aldrig komme til at havne i den situation, hvor støvsugerposen er fyldt, og du har glemt at købe ny.

Den sidste fordel vi vil nævne er beholderens design. Beholderen er som oftest gennemsigtig, så dette gør det ekstremt let at finde evt. mistede ting da beholderen også kan åbnes. De fleste folk har sikkert prøvet at suge et smykke, en knap eller andet op i en støvsugerpose, og herefter skulle stå og tømme posen. Det efterlader et stort rod og er besværligt.

Ulemper: Der burde ikke være mange ulemper ved en poseløs støvsuger, eftersom det er en nyere teknologi som løbende bliver bedre og bedre. Men der er dog et par negative ting, som vi gerne vil fremhæve ved de poseløse støvsugere.

Da støvbeholderen sidder ude på støvsugeren, så har de poseløse støvsugere ofte en tendens til at larme mere end de støvsugere som har en pose. Producenterne har ikke mulighed for at tætne maskinen og centrere larmen nede i maskinen mere, eftersom støvet bliver suget ind i beholderen, som jo sidder ude på maskinen.

Det er dog kun et spørgsmål om tid, før dette bliver ændret. Mange af de sidste poseløse støvsugere vi har testet, har klaret sig lige så godt når det kommer til støj målt i decibel.

Når man støvsuger, er det rart at kunne støvsuge i lang tid og mange gange, før man skal tømme støvet. Med poseløse støvsugere er det som oftest ikke en særlig stor støvbeholder, disse er typisk på 1-2 liter, hvilket er i den lave ende hvad angår plads. De 1-2 liter skal sammenlignes med støvsugere som har en pose, her kan kapaciteten være på op til 5 liter.

 

Støvsuger med pose

Denne form for støvsuger en den helt traditionelle som du kender den. Man åbner et låg på maskinen, og herefter kan man se den støvsugerpose, hvor støvet bliver samlet i.

Traditionel støvsuger, hvor posen kan ses og skiftes, når låget åbnes.

Fordele: En af de store fordele ved en model med støvsugerpose, er at der er meget plads ned i posen. Producenterne kan ofte lave god plads til posen, da den sidder inde i selve maskinen. Vi har set støvsugere med poser op til 5 liter, så går der lang tid før den skal udskiftes.

En anden fordel, som nogle mennesker går op i, er selve designet på maskinen. En støvsuger med pose er ofte mere stilren og minimalistisk at se på, da støvsugerposen er gemt inde i selve maskinen, i forhold til en poseløs støvsuger, hvor støvbeholderen sidder ude på støvsugeren.

Ulemper: Når det kommer til ulemperne for støvsugeren med pose, så er der en del, og det er også derfor den poseløs støvusger er kommet frem på markedet. Først og fremmest så skal støvsugerposen skiftes regelmæssigt og dette koster penge. Ganske vidst koster støvsugerposer ikke kassen, men på den lange bane, så vil dette beløb kun blive større og større.

Det er ikke altid at man ved hvilken pose der sidder i maskinen, og om den kan fåes nede i det lokale supermarked. Hvis den ikke kan det, så skal man til at bestille over nettet, og så skal man vente i flere dage på at modtage poserne, også selvom du stod og skulle bruge dem her og nu.

En anden ulempe er hvis du nu har glemt at købe nye poser, og derfor ikke har nogle liggende derhjemme, når du skal til at støvsuge huset. Så er der ikke andet for end at tømme posen med hænderne over en skraldespand. Denne process er bestemt ikke særlig sjov, og kan ikke anbefales da det sviner rigtig meget.

Den sidste ulempe er sugeevnen. Desto mere støvsugerposen bliver fyldt op med støv, desto dårligere sugeevne vil du opleve. Dette sker pga. den process støvsugeren er opbygget i, luften skal filtres ud af posen igen, når støvet er inde i den, og jo mere fyldt posen er, jo sværere er det som sagt for støvsugeren at gøre dette.

 

4. Skal jeg have en robotstøvsuger?

Der har efterhånden været robotstøvsugere på markedet i lang tid og du har nok ikke skænket det en særlig tanke. Men tænk lige over det – en robot og støvsugning? det betyder at du ikke selv skal bruge tid på at støvsuge længere. Dette henvender sig selvfølgelig til dig, som ikke bryder dig synderligt om at støvsuge i weekenden og mener at det måtte en anden gerne tage sig af. Og det er her en robotstøvsuger kommer ind i billedet.

5 fordele ved at købe en robotstøvsuger

En robotstøvsuger har udviklet sin teknologi siden sin indtræden på markedet i starten af 00’erne. I dag kan du styre robotstøvsugeren fra mobilen, sætte den til at kører på bestemte tidspunkter når du ikke er hjemme og meget mere. De kan spotte udenom selv de mindste forhindringer, kører over dørekamme og undgå at falde ned af trapper. Det hele afhænger selvfølgelig af hvilken model du køber og hvor meget du ønsker at betale for robotstøvsugeren. Her er 5 fordele ved at købe en robotstøvsuger, som måske kan give dig lyst til at tage springet.

  1. Den klarer støvsugningen automatisk og du sparer derfor en masse tid
  2. God til ejere af kæledyr, da det er en robot og kan støvsugere oftere
  3. Lavere energiforbrug end almindelig støvsuger
  4. Kan være i gang mens du ikke er hjemme
  5. Kan komme ind under sofa og borde, som ellers kan være besværligt

Her ses Miele’s svar på en robotstøvsuger. Vidste du forresten at ca. 7% af danskerne har en robotstøvsuger kørende i deres hjem?

Fremtidens støvsuger er en robotstøvsuger

Robotstøvsugeren er helt sikkert kommet for at blive. Takket være en revolutionerende og nytænkende robotteknologi er det slut med beskidte gulve og grundet en af fremtidens absolut bedste rengøringsløsninger. Når først robotstøvsugeren har fundet vej til dit hjem, bliver den på hurtigt en uundværlig del af det daglige eller ugentlige husholdningsarbejde. De innovative teknologier som findes i dag er nøglen bag succesen. De smarte robotter er programmeret på en særlig måde, så de automatisk kommer omkring i hele hjemmet og fjerner alt støv og skidt på sin vej. De bedste robotstøvsugere som findes på markedet er så grundige og effektive, at du selv helt slipper for at skulle støvsuge med en almindelig støvsuger igen. Det gør du ikke da de kan få støv ud af hjørner såvel tæpper, som tidligere har været et problem.

Vi har samlet de mest relevante og bedste robotstøvsugere for dig her, og du kan læse meget mere og de enkelte maskiner. Her vil være uddybende afsnit omkring rengøringsevne, batteri, funktionalitet, pris og design.